Kørelæreruddannelse til Personbil

Er du målrettet? – Kan du lide at køre bil? – Er du en dygtig bilist? – Har du en holdning til sikker trafik? – Kunne du tænke dig at uddanne fremtidens bilister?

Kan du svare ja til ovenstående, så er kørelæreruddannelse måske noget for dig. Hvis du vil virke som kørelærer, skal du gennemgå kørelæreruddannelsen og bestå eksamen.

Uddannelsens første del indeholder:

  • Undervisningsplan indhold og systematik
  • Kørekortbekendtgørelsen
  • Færdselsloven
  • Indledende teoretisk undervisning

Første del afsluttes med en forprøve, der skal bestås inden uddannelsens anden del kan påbegyndes.

Uddannelsens andel del afsluttes med en eksamen der indeholder:

  • Teoretisk undervisning af elever i klasselokale
  • Praktisk undervisning af elev i skolevogn
  • Eksamination i færdselslovgivning og tekniske forhold.
  • Egen kørsel i bil

Uddannelsescentret for Trafik gennemfører kørelæreruddannelsen til bil på henholdsvis daghold og på lørdagshold i Odense. Du vil på uddannelsen gennemføre de emner der indgår i den afsluttende eksamen. Du vil i løbet af uddannelsen undervise hele undervisningsforløbet for mindst en elev. Du vil desuden modtage undervisning i drift af egen køreskole.

Prisen for hele uddannelse er 60.000.- kr. for deltagelse på lørdagshold og 90.000.- kr. for deltagelse på daghold.

Indeholdt i prisen er:

  • Undervisningsmaterialer
  • Undervisningsplan
  • Kørsel med elev
  • Egenkørsel efter behov
  • Lovsamling

Adgangskrav til uddannelsen:

  • Være fyldt 24 år (inden 1. prøve)
  • Kørekort til bil, motorcykel, lastbil, hænger.
  • 120 timers pædagogisk kursus.
  • Ikke have været frakendt kørekortet de sidste 2 år
  • Ikke være straffet efter straffelovens § 78 stk. 2.

Mangler du et eller flere af ovenstående kørekort kan vi hjælpe dig til en specialpris for vores kørelæreraspiranter.

Opstart:

Næste uddannelses start er d. 8 September 2018 på lørdagshold.

Tilmelding på: 70 20 20 74

Få svar på dine spørgsmål:

I forbindelse med reformen af kørelæreruddannelsen er det slået fast, at kørelæreruddannelserne skal udbydes af private skoler. Det indebærer, at uddannelserne fortsat er uden offentlig støtte  Der er ingen støtte til hverken undervisning, ophold eller godtgørelse af tab af lønindtægt.

Hvis du ønsker at uddanne dig til kørerlærer, er der mange ting, du skal tage stilling til. Hvordan netop din kørelæreruddannelse skal planlægges og finansieres må nødvendigvis tage udgangspunkt i din situation.

Skal jeg ud og låne penge? Skal jeg arbejde ved siden af studierne? Kan jeg bruge det de offentlige skoler til at få støtte til mine kørekort? Skal jeg starte min egen forretning før jeg går i gang?

Vi vil meget gerne stille vores erfaring og viden til din rådighed, så du kan træffe de rigtige valg. Ring og aftal tid til en vejledningssamtale. Du kan blive ringet op af en vejleder eller du kan komme og møde os. Tag gerne din kone eller kæreste med, da en kørelæreruddannelse også berører familien.