Kanin billigt Bil Kørekort

Hos UC-Trafik uddanner vi nye kørelærere og skal i den forbindelse bruge nogle elever, som skal være “prøvekaniner” for vores kørelæreraspiranter.

Som kanin for en kørelæreraspirant fungerer du som en almindelig elev hvor aspiranten fungerer som almindelig kørelærer med en særlig godkendt kørelærer på bagsædet.

Du gennemgår den samme undervisning, som man normalt ville hvis man, deltog på et almindeligt kørekort hold.

Praktisk information:

Når du deltager som kanin på et aspirant forløb, er det vigtigt at være opmærksom på, at du som kanin er en ressource. Da kørelæreruddannelsen er en stramt reguleret uddannelse har vi brug for, at du kan deltage, når vi har behov for det.

Da størstedelen af undervisningen foregår på hverdage i tidsrummet 08 – 16 og enkelte lørdage/søndage, skal du som studerende forvente at få fravær på din uddannelse, da vi ikke kan garantere at din undervisning kan blive tilrettelagt på dine fridage og/eller i dine frimoduler.

En typisk uge ville således være teori typisk mandag, herefter vil man skulle køre mellem 2 og 4 kørelektioner inden næste mandag igen.

Krav til dig som kanin:

  • Du skal kunne deltage til kørelærereksamen som forventeligt vil ligge i første uge af december.
    • Datoerne fastsættes af prøvekommissionen for kørelæreruddannelsen og du vil selvfølgelig få dem at vide så snart vi selv kender til dem.
    • Eksamenerne varer ca. fra 08:00 – 15:30
    • Du skal forvente at afsætte 3 eksamens dage.
  • Du skal være indstillet på at modtage undervisning af flere forskellige kørelærere.
  • Derudover skal du selvfølgelig være mindst 16 år og 9 måneder på starttidspunktet.

Pris:

Prisen for at deltage som kanin er 7.500 kr. eller hvad der svarer til ca. halv pris af et normalt kørekort.

Indhold:

Prisen indeholder følgende:

  • Mindst 29 teorilektioner
  • 16 kørelektioner på vej
    • Herudover modtager du op til 4 kørelektioner alt efter dit niveau, for at gøre dig klar til en køreprøve.
  • 4 lektioner på manøvrebane
  • 4 lektioner på køreteknisk anlæg
  • Færdselsrelateret førstehjælpsbevis

Herudover skal du selv betale udgifter til foto, lægeerklæring og prøvegebyr til politiet.

Opstart:

Forventet opstart er medio september 2018. Når vi har en mere præcis dato vil den blive kommunikeret ud.

Tilmelding:

Vi har fået mange henvendelser og har valgt at stoppe for flere.